Sådan klager du

Hvis du vil klage over en læge eller indberette en utilsigtet hændelse, har du som patient følgende muligheder:

1. En faglig klage

En faglig klage er, hvis du som patient synes, at der er sket en fejl i behandlingen. Klagen skal behandles af Styrelsen for Patientklager.

2. En service klage

En serviceklage er en klage over fx ventetid, opførsel, tilgængelighed mv.

3. En utilsigtet hændelse

Som patient kan du rapportere utilsigtede hændelser, der er sket i vores klinik. 

En utilsigtet hændelse er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade. En utilsigtet hændelse kan kendes ved, at man som patient eller pårørende tænker:

’Det, der skete her, burde ikke være sket. Det indebærer en risiko eller har betydning for mig eller min pårørendes behandling. Jeg vil være sikker på, at fagfolkene lærer af denne fejl, både på det aktuelle behandlingssted og generelt i sundhedsvæsenet’.

Hvornår kan jeg klage?

Du kan klage over forhold, der ligger maksimalt fem år tilbage fra den dag, du indsender klagen digitalt til Styrelsen for Patientklager.

Klagefristen bliver dog afkortet til kun to år, hvis du har haft kendskab til – eller burde have haft kendskab til – at der var sket en fejlbehandling.

Klager skal fremsættes senest seks uger efter, at det forhold, der giver anledning til klagen, er kommet til dit kendskab.

Hvordan kan jeg klage?

Nedenstående link guider dig videre, hvis du vil klage:

Uvildig vejledning og information om sundhedsvæsenet fra patientvejlederne i Region Sjælland

https://www.regionsjaelland.dk/Sundhed/patient-i-region-sjaelland/patientvejledningen/Documents/pjece-om-patientvejledningen.pdf

Klage over en behandling via Styrensen for Patientsikkerhed

Klag over en behandling – Styrelsen for Patientklager

Forside – Styrelsen for Patientklager

Styrelsen for Patientklager

https://stpk.dk/da/

Patienterstatningen

Patienterstatningen – Erstatning efter patientskade

Utilsigtet hændelse

https://dpsd.csc-scandihealth.com/Form/PublicSubmission.aspx?form=PatientPaarorende_PAA