P-Piller

P-Piller – Patientinformation

Print Friendly

HVEM KAN BRUGE P-PILLER OG HVORDAN TAGES DE ?
P-piller beskytter mod uønsket graviditet. Alle sunde og raske kvinder kan bruge p-piller. P-piller beskytter også mod livmoderhulekræft og kræft i æggestokkene. Forlænget p-pillecyklus har været brugt i mange år til menstruationssmerter, PMS, endometriose og adenomyose, og til cyklusrelateret hovedpine, som ikke er kan henføres til migræne med synsforstyrrelser. Der er ingen data, der tyder på det er usundt.

  1. Du tager p-piller 21 dage i træk og 7 dages pause, hvis du vil have menstruation hver måned. Husk der er tale om en kunstig menstruation, også kaldet en bortfaldsblødning, der fremkaldes pga. pausen i P-pillerne.

ELLER

  1. Du tager p-piller uden pause, hvis du ikke ønsker menstruation hver måned, også kaldet forlænget p-pillecyklus. Det betyder at du tager p-piller hele tiden og uden pause, indtil du begynder at bløde. Det sker en eller anden tilfældig dag, typisk hver 3-6 måned. Så holder du 3 dages pause, og starter igen med p-pillerne på 4 dagen. Har du ikke blødt i 6 måneder, holder du 7 dages pause.

HVEM BØR IKKE BRUGE P-PILLER ?
Det er vigtigt, at du oplyser hvis du har sygdomme i familien. Det gælder forhøjet blodtryk, sukkersyge og andet medicinforbrug. Desuden om der er tendens til blodpropper eller hjertesygdom i din nære familie før de fyldte 35-40 år, eller andre sygdomme der påvirker blodets evne til at størkne. Da rygning og alder også øger risikoen for blodpropper, frarådes kvinder over 35 år, som ryger, at bruge p-piller. Desuden bør kvinder over 35 år generelt overveje andre præventionsformer, og især hvis de har andre risikofaktorer, fx overvægt.

Der er øget fokus på risiko for humørsvingninger og tendens til depression, især ved unge piger.

RISIKO FOR BLODPROP ?
Blodprop er en meget sjælden men alvorlig risiko. Risikoen for blodpropper i befolkningen er generelt 1 ud af 10.000 per år. Hos p-pillebrugere er der 3-4 ud af 10.000 der får en blodprop. Risikoen er størst i de første 1-3 måneder, man tager p-pillerne. Herefter har man ikke øget risiko for en blodprop. Det er derfor vigtigt, at du husker at sige, du tager p-piller, hvis du får smerter i arme, ben eller bryst under p-pillebehandling.

RISIKO FOR KRÆFT ?
Der er muligvis en lille forhøjet risiko for brystkræft, men da der samtidig er en nedsat risiko for kræft i livmoderhulen og æggestokkene, bør det generelt ikke afholde kvinder fra at bruge P-piller. Således er din samlede risiko for udvikling af kræft uændret i forhold til, hvis du ikke anvendte p-piller.

HVAD HVIS JEG GLEMMER EN P-PILLE ?
P-pillerne tages på et fast tidspunkt en gang i døgnet. Hvis man glemmer en pille, f.eks. om aftenen, kan den tages næste morgen. Går der mere end 36 timer mellem pillerne, bør du bruge anden prævention.

SKAL JEG SKIFTE P-PILLER ?
Ifølge sundhedsstyrelsens anbefalinger bør du bruge 1. eller 2. generations p-piller, da der er fundet øget risiko for blodpropper hos kvinder, hvor det ene hormon (gestagen) tilhører et 3. eller 4. generations gestagen. Risikoen for blodprop er således halveret hvis du bruger 1 eller 2. generations p-piller. Har du allerede anvendt 3. eller 4. generations p-piller i over et år, kan du fortsætte, hvis særlige forhold taler herfor.

EKSEMPLER PÅ NAVNE PÅ P-PILLER I DE FORSKELLIGE GENERATIONER

  1. Generation: Mini-Pe og Noriday (minipiller).
  2. Generation: Loette og Mirabella (20 mikrogram), Malonetta, Microgyn, Rigevidon, Femicept (30 mikrogram). Trinordiol (trefase præparat).
  3. Generation: Gesitnyl og Gestogen (20 eller 30 mikrogram), Desorelle, Minulet, Marvelon (30 mikrogram), Harmonet (20 mikrogram), Cerazette (minipille).
  4. Generation: Yasmin (30 mikrogram), Yasminelle (20 mikrogram).

Udenfor klassifikation: Qlaira, Yana.

Læs mere på:

Læger formidler, Myter om P-piller: https://www.laegerformidler.dk/myter-om-p-piller/

Samvirke: https://samvirke.dk/artikler/drop-menstruationen-hvis-du-er-traet-af-at-bloede

Menstruationssmerter: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/kramper-daarlig-mave-og-hovedpine-saadan-dealer-du-med-menstruationssmerter

Guide til prævention: https://www.dr.dk/viden/webfeature/din-store-guide

Sundhed.dk: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/boern-og-unge/sundhedsoplysning/praevention/

For fagpersoner:

Checkliste ved ordination af P-piller: https://laegemiddelstyrelsen.dk/upload/edu/28105497114%2028105497014%2031-10-2016.pdf

https://www.dsog.dk/gynkologi

Speciallæge, PhD i Gyn/Obs, Charlotte Floridon, Gynækologisk Klinik, Holbæk

1/7-2013, Revideret 1/7-2016, Revideret 1/7-2018, Revideret 1/9 -2020, Revideres igen 1/9-2023