Hormonspiral – Information og oplægning

OPLÆGNING AF SPIRAL – HVAD SKER DER VED GYNÆKOLOGEN?

  1. Spiral lægges 4-8 dage efter 1st menstruationsdag, også hvis du bløder.
  2. Tag 2 pamol og 400 mg Ipren ca. 1 time før.
  3. Hent hormonspiralen på apoteket inden du kommer i klinikken.
  4. Du får lavet en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsskanning.
  5. Der lægges lokalbedøvelse.
  6. Spiralen oplægges.
  7. Spiralens placering kontrolleres med ultralyd.
  8. Du kan have menstruationslignende smerter i dagene efter.
  9. Du tilbydes kontrol 2-4 måneder efter oplægning af hormonspiral.

HORMONSPIRAL KAN ANVENDES AF NÆSTEN ALLE KVINDER

  • Kvinder med kraftige blødninger, spiralen er også en behandling.
  • Kvinder med forhøjet blodtryk.
  • Kvinder der tidligere har haft blodpropper.
  • Kvinder med cyklisk hovedpine.
  • Kvinder med endometriose.
  • Kvinder med blodmangel.
  • Unge og kvinder der ikke har født, også hvis du er teenager.

FORDELE VED HORMONSPIRALEN

Hormonspiralen nedsætter menstruationssmerter og blødningen drastisk. Menstruationerne forkortes til få dage. Mange holder helt op med at bløde indenfor det første år. Spiralen beskytter mod underlivsbetændelse.

DU BØR KONTAKTE LÆGE

  1. Ved mistanke om at spiralen er udstødt eller ikke sidder korrekt.
  2. Ved mistanke om graviditet.
  3. Ved feber, smerter og ildelugtende udflåd.
  4. Ved pludselige ændringer i dit blødningsmønster.
  5. Ved bivirkninger der ikke ophører.

VIRKNING AF HORMONSPIRALEN

Hormonspiralen afgiver dagligt en lille mængde levonorgestrel, som er et gestagen. Hormonet mindsker slimhinden i livmoderen, men ikke din normale hormoncyklus. Hormonspiralen giver ikke vægtstigning på over 500 gram i talrige undersøgelser. Spiralen påvirker ikke kolesteroltallet. Der er 3 typer hormonspiraler, Mirena, Kyleena og Jaydess.  Mirena og Kyleena kan ligge i 5 år, Jaydess i 3 år.

ULEMPER

Mange har pletblødninger i 3-6 måneder i indkøringsfasen. Enkelte kan have øget uren hud på Mirena. Ganske få har humørsvingninger og brystspænding i starten, men det forsvinder som regel efter nogle måneder.

PRIS

Mirena koster ca 1200 kr uden tilskud. Får du spiralen pga kraftige blødninger giver Lægemiddelstyrelsen og Danmark tilskud på 200-700 kr. Kyleena og Jaydess koster ca 1200 kr stykket.

KAN JEG SELV TJEKKE AT SPIRALEN ER PÅ PLADS

Du kan med en finger mærke de to tråde der hænger et stykke ned i skeden. Kan du ikke mærke trådende og kan din læge ikke se trådene, bør du have udført en kontrol ultralydsscanning.

VIGTIG INFORMATION HVIS MIRENA ELLER JAYDESS IKKE KAN LÆGGES

Hvis din egen læge eller gynækologen ikke kan lægge en spiral, kan man ikke få en erstatnings spiral fra firmaet, som sælger spiralen. Dette er dekret fra Sundhedsstyrelsens og Sundhedsministeriet. Hvis det skyldes at spiralen er fejlfungerende, kan den erstattes via det apotek, hvor du har købt den. Lægen laver en beskrivelse af årsagen til reklamationen. Du er som patient selv ansvarlig for at gå på apoteket og reklamere.

Speciallæge, PhD i Gyn/Obs, Charlotte Floridon, Gynækologisk Klinik, Holbæk
d. 1.april 2016, redigeret d.1.dec. 2018, redigeres igen d. 1.dec. 2020.