Bækkenbundsmerter

Hvad er årsagen til bækkenbundssmerter, også kaldet myoser

Årsagen til bækkenbundsmyoserne kan være mange. Man kan spænde uhensigtsmæssigt i bækkenbunden som reaktion på en fødsel, angst for sex, pga af et skævt bækken, rygproblemer eller dårlige arbejdsstillinger. Andre gange er det pga spekulationer eller måske en dårlig vane, at man spænder i bækkenbunden.

Behandling af muskelinfiltrationer

Det tager ca. 15 minutter at gennemføre øvelserne. Du kan downloade pjecen der henvises til nederst på siden. Du er den eneste, der kan gøre noget for at slippe af med myoserne og dermed smerterne og gerne i samarbejde med en fysioterapeut.

Øvelser, der kan modvirke muskelinfiltrationer

Du kan med stor sandsynlighed slippe af med smerterne ved at lave afspændings øvelser, venepumpeøvelser og udspændings øvelser hver morgen og aften.
Hvis du har haft smerter gennem lang tid, kan det tage nogle måneder, før du slipper af med dem. Så hav tålmodighed. Det er igtigt, at du er bevidst om at slappe af i lår, balder og bækkenbund, også når du ikke lige laver øvelserne. Så husk at mærke efter, om du spænder.

Fortsæt trods ubehag og smerter i begyndelsen

Til at begynde med kan det give ubehag, når du laver øvelserne. Du kan endda opleve, at smerterne bliver værre. Vi vil derfor anbefale, at du tager 2 Paracetamol og 200 mg Ipren x 3 dagligt den første uge du træner. Selv om smerterne bliver værre, er det vigtigt, at du forsætter med lave øvelser to gange om dagen, for det er den mest effektive metode til at slippe af med dine smerter.

Læs mere på:

http://birthebonde.dk/artikler/smerter-i-underlivet/

http://birthebonde.dk/pjecer/

Fysioterapeuter på behandlingslisten:

http://www.dugof.dk

Speciallæge, PhD i Gyn/Obs, Charlotte Floridon, Gynækologisk Klinik, Holbæk
– redigeret d. 1/9-2019, redigeret d. 1/9-2022, redigeres igen d. 1/9-2025