Overgangsalder og Hormonbehandling

Overgangsalder og Hormonbehandling

Hvad overgangsalderen?

Det er tidspunktet for den sidste menstruation. Gennemsnitsalderen er 51,6 år, og du kan ikke længere få børn. Overgangsalder er ikke en sygdom men en helt normal fysiologisk proces.

Kvinden kommer i overgangsalderen, fordi kroppen med alderen løber tør for de mange tusinde æg, hun blev født med. Det sker som regel, når kvinden er mellem 45 og 55 år. De første tegn er ofte uregelmæssige og kraftige menstruationer. Når æggestokkene holder op med at modne æg, stopper produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen. Går du i overgangsalderen før du er 45 år, skal du altid kontakte din læge, da det som regel kræver behandling.

Symptomer og gener

20 % af alle kvinder oplever ingen gener i forbindelse med overgangsalderen. 60 % har moderate gener, og 20 % har uudholdelige gener.

  • Hedeture er et typisk problem i overgangsalderen. Det kommer som lyn fra en klar himmel, og ledsages ofte af varmefølelse, sveden og rødme i ansigt, på halsen, bryst og ryggen. Et anfald varer ofte kun nogle minutter, men for de kvinder, der får hedeture om natten, kan det forringe søvnkvaliteten.
  • Knogleskørhed skyldes at knoglemassen ikke bliver vedligeholdt af østrogenet. Knoglemassen aftager med ca 2% om året, og 40% af alle kvinder over 70 år oplever knoglebrud, typisk brud i håndled og hofte.
  • Trang inkontinens (når jeg skal tisse skal det være nu) og øget risiko for blærebetændelse kan opstå, fordi slimhinden i urinrør og blære bliver tyndere og mere porøs.
  • Humør og psyke bliver også påvirket. Hormonel ubalance medfører fysiske og psykiske ændringer i krop og liv som det kan være svært at forlige sig med.
  • Slimhinderne i skeden bliver tyndere, mindre smidige og tørre (sandpapirsfornemmelse). Det kan give svie og smerter ved samleje og seksuelle problemer.
  • Huden bliver mindre elastisk, fordi kollagenindholdet falder. Håret kan miste sin glans og bliver tyndere.
  • Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, fordi forhøjet kolesterolindhold i blodet medfører åreforkalkning og forhøjet blodtryk.

Hormonbehandling i overgangsalderen?

Gener i overgangsalderen kan behandles medicinsk med hormoner. Den mest anvendte behandling er, piller, plaster eller gel. Hormonpræparater indeholder som regel både østrogen og gestagener. Hvis du kun har lokale problemer i skeden, kan stikpiller eller en ring med østrogenhormon, som anbringes i skeden være løsningen. Behandlingen øger ofte livskvaliteten. Hvis det er et par år siden kvindens menopause indtrådte, kan lægen give en blødningsfri hormonbehandling. Ellers gives ofte en sekvensbehandling, som giver en menstruationslignende blødning fx hver tredje måned. Om du har behov for at tage hormoner afhænger af, hvor voldsomme generne er. Det er altid nødvendigt at du rådfører dig med din læge eller gynækolog.

Hvilken hormonbehandling er bedst?

Behandling med hormoner skal altid planlægges af din læge eller gynækolog. Har du gener, er det er bedst at starte hormonbehandling så tidligt som muligt, og du behøver ikke at skulle vente til din menstruation er ophørt. Det kommer altid an på dine gener og livskvalitet. Husk at lokalhormon i skeden ikke virker på almene overgangsaldergener, som navnet siger virker de lokalt.

Du skal informeres om fordele, ulemper og risici og generelt er hormonbehandling gennem huden det bedste, dvs med plaster eller gel, evt i kombination med en hormonspiral. Behandling gennem huden er især vigtig hvis du har risikofaktorer, fx overvægt, risiko for blodpropper i benene eller hjerne, forhøjet kolesteroltal osv.

Er der nogen kvinder som absolut ikke må få hormoner?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder som tidligere har haft en blodprop eller brystkræft ikke tager hormoner i form af piller, plaster eller gel. Lokal østrogenbehandling i skeden, enten som stikpille eller ring kan derimod godt anvendes.

Lokalhormon i skeden?

Findes som stikpiller eller ring i skeden, og indeholder også østrogenhormon. Lokalbehandling bruges typisk pga. tørhed og irritation i skeden. Er du inkontinent er det også en vigtig behandling. Hormonet normaliserer cellerne i skeden og urinvejene. Desuden gendannes den normale bakterieflora og pH værdi i skeden på 4,5. Derfor bliver cellerne igen egnende til at modstå irritation og infektion. Der er først optimal virkning efter et par måneders brug, så hav tålmodighed.

Der er ikke risiko for kræft eller blodpropper ved lokalvirkende lavdosis østrogen, og der forekommer næsten aldrig bivirkninger. I sjældne tilfælde kan der være forbigående irritation og udflåd.

Har du haft brystkræft?

Kvinder der har været behandlet for hormonfølsom brystkræft kan godt bruge lavdosis hormon i skeden. Det burde du være informeret om af din onkolog på Sygehuset: http://brystkraeft.dk/2015/10/vaginalt-oestrogen-oeger-ikke-risikoen-for-genkomst-af-brystkraeft/. Selvfølgelig er det i sidste ende din egen afgørelse, og tør du ikke, på trods af gener, kan du f.eks. prøve præparater til skeden med Hyaluronsyre.

Dansk Forskning om hormonbehandling og risiko for brystkræft/blodpropper

Dansk forskning viser, at kvinder der startede lavdosis hormonbehandling umiddelbart i relation til overgangsalderen, dvs i ca 45-55 års alderen, halverede risikoen for hjerte-kar-sygdomme, og ikke havde øget risiko for hverken brystkræft eller andre kræftformer. Således viste det sig, at mange kvinder i overgangsalderen, der ville have gavn af behandling med hormonterapi, aldrig fik tilbuddet. Problemet er især at kvinden kan have så svære gener, at hendes livskvalitet er betydeligt påvirket, men at budskabet om, at lavdosis kombinationsbehandling i højst fem år ikke viser øget risiko for brystkræft faktisk ikke er trængt igennem til alle læger endnu. Dette er i modsætning det tidligere ”Million Women studie” studier fra omkring årtusindeskiftet, men der havde for­søgspersonerne en gennemsnits­alder på 63 år, og var altså mange år ældre og langt ude over overgangsalderen. Her fandt man en øget risiko for især brystkræft og hjerte-kar-komplika­tioner, men dette skyldes formentlig den stigende risiko der er med alderen for at udvikle sygdom.

Så frygten for brystkræft og hjerte-kar sygdom viser sig formentlig at være ubegrundet. Det Danske studie fandt 50 % færre hjerte-kar-sygdoms tilfælde blandt kvinder i hormonterapi end blandt kvinderne i kontrolgruppen. Desuden blev der heller ikke fundet øget risiko for brystkræft eller andre kræft typer blandt kvinderne i lavdosis hormonbehand­ling. Undersøgelsen omfatter 1000 kvinder over en ti år lang periode og med seks års opfølgning og er derfor det længstva­rende forsøg af sin art: https://dagensmedicin.dk/eksperter-mange-kvinder-burde-fa-konshormoner/ og https://www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/aarsager-brystkraeft/aarsager-brystkraeft-livsstil/hormonbehandling-brystkraeft/.

Der påvises i øvrigt omkring 4.500 nye tilfælde hvert år i Danmark. Brystkræft optræder i alle aldersgrupper. Omkring 20% ved kvinder under 50 år, 50% i aldersgruppen 50-70 år, og de sidste 30% hos kvinder over 70 år. Desuden er vestlige livstilfaktorer også af betydning for brystkræft: https://www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/aarsager-brystkraeft/aarsager-brystkraeft-livsstil/

 

Fordele ved hormonbehandling Ulemper ved hormonbehandling
  • Mindsker generne – især hede- og svedeture
  • Mindre risiko for tør skede og irriteret blære
  • Mindre risiko for knogleskørhed
  • Mindre risiko for slap bækkenbund og nedsunket blære/livmoder
  • Mindre risiko for blodpropper i hjertet
  • Mindre risiko for tyktarmskræft
  • Øget risiko for brystkræft, dosisafhængig?
  • Livmoderkræft ved østrogen alene
  • Vækst af eksisterende fibromer i livmoderen
  • Pletblødninger
  • Brystspænding
  • Måske øget risiko for blodpropper i ben og lunger
  • Hovedpine og vægtstigning i starten

OBS! Aktuelt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke hormonbehandling i mere end ca. 5 år

Eksempler på risiko ved hormonbehandling

Tabellen skal forstås sådan, at hvis 100 kvinder aldrig bruger hormon, vil 9,7% få brystkræft. Hvis 200 kvinder får hormon i 5 år, vil én ekstra kvinde mere få brystkræft. Imidlertid véd man, at overlevelsen blandt kvinder, som får brystkræft efter hormonbehandling, er væsentligt bedre end ved brystkræft uden forudgående hormonbehandling.

Hormonterapi Livstidsrisiko for brystkræft
Ingen hormonbehandling 9,7%
Kombinationsbehandling i 5 år 10,2%
Østrogen behandling i 5 år 9,8%

Hvad er det bedste valg for mig – hormonbehandling eller ej?

Det er din egen beslutning i samråd med lægen eller gynækologen. Det er vigtigt, at du er klar over fordele og ulemper ved hormonbehandling. Du skal regne med at symptomforbedring først kan vurderes efter måneders behandling. Derfor er det en god idé at aftale en kontrol efter cirka 3 måneders behandling. Du og din læge bør følge op på behandlingen med 1-2 års intervaller. Ønsker du hormonbehandling i mere end 5 år, bør fordele, ulemper og risici revurderes.

Motion styrker knogler og livskvalitet

Motion er den bedste medicin, kvinder kan få i overgangsalderen. At svede igennem i fitnesscentret, svømmehallen, på en løbetur, cyklen, trapperne eller boldbanen betyder, at kvinden oplever færre hede stigninger og svedeture. Motion har også en positiv effekt på hormonbalancen, så alle hormonelt betingede gener, inkl. knogleskørhed, bliver reduceret. Al motion tæller. Også rengøring, havearbejde og en rask tur med hunden.

Hvad med Rødkløver og Kosttilskud?

Der findes rigtig mange varianter af planteøstrogen kosttilskud. De markedsføres på, at de kan afhjælpe hedeture og andre gener i forbindelse med overgangsalderen. En stor samlet undersøgelse af i alt 30 kliniske studier med knap 3000 kvinder har dog vist, at kosttilskud med soja, rødkløver eller hørfrø ikke medfører færre hedeture.

De beskrevne kliniske studier var udført på kvinder, der ikke havde brystkræft, og der var ikke noget, der tydede på bivirkninger knyttet til at tage kosttilskud med planteøstrogener i op til 2 år. På samme måde ser en kost rig på planteøstrogener ud til at være uden bivirkninger for kvinder, der ikke er/har været ramt af brystkræft. Kræftens Bekæmpelse råder vi til, at man er særlig forsigtig med brug af kosttilskud, der indeholder planteøstrogener, hvis man har haft brystkræft eller er i antiøstrogen eller arometasehæmmende behandling https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/det-kan-du-selv-goere/alternativ-behandling/kosttilskud/planteoestrogener/?gclid=EAIaIQobChMI14b5rff32AIVxhbTCh2IcQrzEAAYASAAEgImW_D_BwE

Læs mere på:

https://static1.squarespace.com/static/5467abcce4b056d72594db79/t/59419baf725e253851a0be64/1497471926097/CVD_HT_endelige_EL_LH+%281%29.pdf

https://www.menopause.org/for-women/menopauseflashes/menopause-symptoms-and-treatments/the-experts-do-agree-about-hormone-therapy

https://www.uptodate.com/contents/treatment-of-menopausal-symptoms-with-hormone-therapy

Speciallæge, PhD i Gyn/Obs, Charlotte Floridon, Gynækologisk Klinik, Holbæk
d. 1. april 2016, redigeret 2018, redigeres d.1. april 2020